Svar på de hyppigst forekommende spørgsmål

Hvad får jeg?

De modtager hver måned en pakke med gennemsnitligt 15 udvalgte blade og magasiner – maksimalt to af hver titel.

Vi bestræber os på at sammensætte så alsidigt et udvalg som muligt i hver pakke. Bladene er primært blade og magasiner, som er i overskud efter endt salgsperiode hos bladforhandlere, men kan også være blade til promotion eller rejsekataloger.

Sammen med første pakke modtager de en informationsseddel, samt et antal løse mærkater. Mærkaterne kan påsættes folierede blade efter den er brudt, og informationssedlen kan anvendes til at informere besøgende om ordningen.

Hvor længe binder jeg mig til?

Måneden før udløbet af din abonnementsperiode udsendes en påmindelse om at huske at forlænge medlemskabet, til den angivne kontakt e-mail for den kommende periode. I påmindelsen er det angivet hvordan man let forlænger. Hvis man ikke forlænger medlemskabet udløber det automatisk.

Skal jeg have en indsamlingsbøsse?

Røde Kors er fra januar 2024 overgået til helt at bruge elektroniske donationer, og udfaser dermed den “klassiske” indsamlingsbøsse. Dine besøgende kan frit donere via MobilePay, QR-kode til MobilePay og SMS.

Hvad gør jeg ved de ”gamle” blade?

I begyndelsen er det ikke sikkert, at patienter og kunder udnytter ordningen maksimalt. Man kan derfor komme ud for, at der er for mange ”gamle” blade i venteværelset, når den nye pakke kommer.

Vi foreslår derfor, at de gamle og utidssvarende magasiner fjernes, når der kommer en NY pakke, så udvalget til enhver tid er det bedste til netop jeres venteværelse. Vi har pt. desværre ingen mulighed for at tilpasse sortimentet til individuelle behov.

De overskydende blade og magasiner kan eventuelt videregives til en skole, et fritidshjem eller en børnehave, så kan de anvende dem til collager.

Hvad går pengene til?

Alle de penge, som bliver lagt i indsamlingsbøssen, går ubeskåret til Dansk Røde Kors’ hjælpearbejde.